Annonce

Annonce

Mange børn er bange for julemanden


23. december 2014


Julen er i høj grad børnenes fest, og i mang​e familier er det en tradition, at julemanden kommer på besøg juleaften. Det kan være en far, onkel, bedstefar eller en anden, som har taget julemandskostume på, og som så pludselig dukker op i løbet af dagen eller aftenen.



Og for de fleste voksne virker det hyggeligt og sjovt - men faktisk er mange børn bange for julemanden. De bliver skrækslagne, når de ser manden med det store hvide skæg, og de græder hjerteskærende, når han pludselig kommer ind ad døren juleaften. 



Det er for børn meget ofte grænseoverskridende, at der kommer en fremmed mand ind i huset, som henvender sig direkte til dem med et lidt mærkeligt "ho-ho-ho" eller måske en gammeldags sætning som "Er der mon nogen artige børn her?". Underforstået "det er kun de artige børn, der får gaver", så hvis du ikke er sød, får du ikke noget...



Mange børn synes, at det både er uhyggeligt og ikke særlig rart, at julemanden stiller den slags spørgsmål. De føler sig usikre, for hvad er det egentlig at være "artig" ... Det er meget svært at forstå og forholde sig til, når man er barn.



Hvad kan du gøre?



 - Introducer stille og roligt dit barn til julemanden i indkøbscentre, stormagasiner og andre steder, hvor du ved, at der kan være en julemand. Det kan forebygge, at barnet bliver bange og ked af det juleaften.



- Snak om julemanden, læs bøger om julemanden og sæt nisser op til jul, så barnet har hørt om julemanden og ved lidt om, hvad han er for en. 



- Hvis I har en tradition med, at julemanden skal komme på besøg, så tal med dit barn om, at han kommer og forbered på den måde dit barn lidt.



- Lad barnet selv bestemme tempoet for, hvor hurtigt barnet tør tage kontakt til julemanden, ...


Annonce

... og pres ikke barnet til kontakt. Har barnet brug for at holde sig på afstand, så lad barnet gøre det.



- Hvis dit barn ikke har lyst til at tale med julemanden og ikke vil svare på hans spørgsmål eller det han siger, så pres ikke dit barn til at svare. Prøv i stedet at være talerør for dit barn, sæt de ord på, som barnet mangler. Hvis julemanden f.eks. spørger "hvad hedder du så lille ven?", så hjælp dit barn med at svare "du hedder Sigurd, ikk´?" (eller hvad dit barn nu hedder:)), så du svarer, kikker på dit barn og naturligt inddrager dit barn i samtalen.



- Lad barnet være i din favn, holde dig hånden og mærke dig tæt på, hvis barnet har brug for det. Accepter hvis dit barn har brug for din tætte fysiske kontakt  og nærhed - det giver tryghed, når barnet kan mærke, at du er der. Og kræv ikke, at barnet f.eks. skal holde julemanden i hånden.



- Gør ikke nar af dit barns følelser, sig f.eks. ikke "lad dog være med at græde, det er jo bare julemanden" eller lignende. Prøv i stedet at betrygge dit barn "det er okay, der sker ikke noget".



- Hvis dit barn bliver helt ulykkelig og udviser stor angst, så overvej, om du skal vise dit barn, at det er én, der har klædt sig ud. Hvis dit barn bliver helt ulykkelig over julemandens besøg i jeres hjem, så lad julemanden afsløre sig selv, så barnet kan se, at der gemmer sig en kendt person under skægget. Det vigtigste må være, at I får en hyggelig juleaften :)



Flere af rådene kan du også finde i min bog, "Helens bog om gråd og trøst", hvor du kan læse meget mere om, hvordan du hjælper dit barn, når det frustreret, bange eller ked af det.



Kærlig hilsen og rigtig glædelig jul!



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce