Annonce

Annonce

Gør det sjovt for dit barn at gå selv


22. januar 2014

Når barnet rejser sig og begynder at gå, er det f​or de fleste familier et kæmpe skridt. Det første skridt barnet tager ud i verden på egen hånd er en stor begivenhed og faktisk noget mange forældre venter på skal ske.

Og når barnet så kan gå, så gør vi nogle gange alt hvad vi kan for at holde på dem. De må jo ikke løbe væk. Det er naturligvis rigtigt, vi skal passe på vores børn og sikre, at de ikke pludselig løber ud på vejen, klatrer op, falder og kommer til skade, men vi skal samtidig også give dem lov til at gå og udfolde sig motorisk.

Og på et tidspunkt vil de fleste forældre rigtig gerne have, at deres barn er i stand til at gå selv, så barnet ikke behøver blive båret rundt. Her kommer ni gode råd til, hvordan du i hverdagen gør det at “gå selv” til noget sjovt og til en god vane.

* Når dit barn begynder at gå rundt, så støt det i at bevæge sig, både når I er hjemme og når I er ude.

* Gå små ture hver dag, hvor I går i barnets tempo, så barnet vænnes til at gå i stedet for at blive kørt i klap- eller ...


Annonce

... barnevogn.

* Når du afleverer dit barn i dagpleje eller institution, så lad barnet selv gå fra indkørslen og ind til døren - og modsat, når du henter.

* Lad barnet gå med små indkøbsvogne beregnet til børn eller en indkøbskurv på hjul i supermarkedet.

* Gå små ture i skoven og ved stranden, i parker og andre steder, hvor der er forskelligt underlag at bevæge sig på og forskellige ting at kikke på.

* Lad barnet gå ved siden af klap- og barnevogn, - giv evt. barnet en strop at holde i, så barnet ved, hvor det skal gå. Lad barnet komme op i vognen, når det er træt og viser behov herfor.

* Motiver barnet til at gå og klatre op på forskellige små bakker, træstubbe, store sten, øve balance ved at gå på fortovet osv. så det stadig er sjovt at gå, fordi det bliver til en leg.

* Syng, dans hop, vis dit barn hvordan det kan prøve at balancere, gå på stregerne, springe over osv. Dit barn bruger dig som et spejl og vil elske at lave en slags ”kongens efterfølger”. Lad også dit barn gå forrest og vise dig, hvad du skal.

Bedste hilsner
Helen :)


Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce