Annonce

Annonce

Turen går til Barselsland


9. oktober 2020

Forfatter:
Rikke Melhede
Forlag:
Melhede Forlag
Udgivelsesår:
2020
Sidetal:
400
Pris:
179
ISBN:
9788797239407
Turen går til Barselsland

Læs omtalen af "Turen går til Barselsland" under annoncen ...


Annonce

Bogen Turen går til Barselsland er en samling af kvinders (og enkelte fædres) barselsoplevelser anno 2020.

Det er åbne og ærlige beskrivelser af graviditeten, fødslen og barselsperioden. Det er en beskrivelse af forventninger - både når forventningerne indfries, og når de bestemt ikke gør det. Det er de ærlige tanker om alt det, som er svært, f.eks. amning, manglende søvn, kærligheden til den lille som lader vente på sig, fødselsdepression, forholdet til de andre i mødregruppen... og naturligt også med plads til alt det dejlige, som barselsperioden også giver med sig - kærlighed, tålmodighed og nærhed.

Turen går til Barselsland beskriver de kærlige, skammelige og humoristiske tanker og oplevelser, hudløst ærligt oplevet af de barslende selv. Via beretninger og dagbogsnotater får du som læser indblik i alle afkroge af barselslivet.

Bogens vigtigste budskab er, at alle barsler er forskellige, og at DU er god nok, som du er. At få DIG til at føle, at du er en del af fælleskabet og få det bedst mulige ud af din barsel, uanset hvordan den er.

Bogen er skrevet til både første- og flergangs mødre og fædre, men kan med fordel også læses af bedsteforældre, jordmødre, sundhedsplejersker eller andre med interesse for graviditet, fødsel og barsel.

I forbindelse med lanceringen af bogen er der arrangeret en stor online live bogreception den 22. oktober 2020. Se mere på forlagets Facebook side.

Om forfatteren
Rikke Melhede, mor til tre børn på 12, 9 og 2 år. Rikke fortæller i bogen, at hun ville have ønsket, at en bog som denne eksisterede, da hun blev mor for første gang. Ønsket om en bog, som viste forskellige sider af barselsperioden, for ingen af hendes egne forventninger og forestillinger holdt stik...

Bogen blev også til, fordi Rikke oplever, at mange mødre ikke føler sig gode nok. Ikke gode nok til at "leve op til" eller kunne imødekomme forestillingen om den perfekte barsel. Og mange føler sig også alene. Bogen "Turen går til barselsland" er derfor også Rikkes måde at skabe fokus på og give mulighed for at debattere dette.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce