Annonce

Annonce

Den lille høne og guldægget


26. oktober 2022

Forfatter:
Dorte Rudi Andersen
Forlag:
Forlaget Bolden
Udgivelsesår:
2022
Sidetal:
32
Pris:
230
ISBN:
9788772056630
Helens vurdering:
Den lille høne og guldægget

Jeg har valgt at give bogen "Den lille høne og guldægget" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Bogen "Den lille høne og guldægget" er et moderne eventyr om den lille høne, der brændende ønsker sig at få en lille kylling. Hendes egne æg dur dog ikke, og ingen i hønsegården kan hjælpe hende - så derfor går hun ud i verden for at finde et æg.

På sin vej møder hun fisken, krokodillen, skildpadden og mange andre dyr - alle sammen dyr, der lægger æg, og som ofte forlader dem, men ingen lader til at kunne undvære et æg. Alle dyr svarer "ikke-nikke-nej, du må gå din vej. Gør dine egne æg dig ikke til mor, så dur du virkelig ikke til spor".

Den lille høne føler stor skyld og skam, og hun er uendeligt trist. Til sidst møder hun heldigvis en silkehøne, der gerne vil give den lille høne et af sine æg.

Bogen om "Den lille høne og guldægget" handler implicit om ægdonation, om at blive til på en anden måde og også om, at man som mor godt kan have en oplevelse af ikke at være god nok.

Det er en rigtig fin og rørende historie, der kan læses højt for børn fra ca. halvandet år. Det er en fortælling om at være så ønsket, at ens forældre vil gå til verdens ende for at få én. En historie, der har været savnet, og som jeg derfor vælger at give 5 bismervægte.

Om forfatteren
Dorte Rudi Andersen har skrevet bogen "Den lille høne og guldægget", da hun manglede netop den historie at kunne fortælle sin dreng. Det har været grænseoverskridende, da det at skulle fortælle om barnløshed og fertilitetsbehandling ofte er forbundet med rigtig mange følelser, herunder også den skam, som den lille høne oplever i bogen. Men det er, som Dorte selv siger, vigtigt at dele sin historie, så alle har noget at spejle sig i, for verden er skæv og svær - og skøn.

Dorte Rudi Andersen har under sit behandlingsforløb uddannet sig til psykoterapeut og arbejder nu i Børns Vikår med at skabe et trygt hverdagsliv for små børn.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce