Annonce

Annonce

Glade børn med højt selvværd - en forældreguide


8. oktober 2008

Forfatter:
Dan Svarre
Forlag:
Politikens forlag
Udgivelsesår:
2008
Sidetal:
135
Pris:
169
ISBN:
9788756787130
Helens vurdering:

Jeg har valgt at give bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Dan Svarre, psykolog med speciale i børneopdragelse, konfliktløsning og selvudvikling er forfatter til bogen Glade børn med højt selvværd - en forældreguide.

Det er en rigtig god bog til alle forældre. Den er skrevet i et let forståeligt sprog og fyldt med masser af eksempler, små cases fra hverdagen, som gør bogen nærværende og til at forstå. Til hver lille historie hører forklaringen og tankerne bag børnenes handlinger og hvordan du som forældre hjælper dit barn videre på den bedst mulige måde. Det er konstruktiv guidning til, hvordan skal du som forældre reagere nu.

I bogen møder du f.eks. Jonas på 9 år, som pludselig en dag bryder sammen og siger "jeg er bare den dummeste i hele verden, jeg dur bare ikke til noget .."

Du møder Tanja på 5 år, som kommer hjem fra børnehave med tegninger som hun stolt overrækker dig ...

Du møder også Sidsel på 7 år, som har været på fisketur med sin far og storebror og stolt fortæller hvordan hun selv har fanget en fisk ...

... og mange andre historier, alle sammen nogen du som forældre kan nikke genkendende til

Når vi som forældre står i disse små situationer, hvordan reagerer vi så? De fleste reagerer med at rose. Til Jonas ville vi sige "Sikke noget vrøvl, du er da simpelthen så dygtig, der er da meget du kan og er god til ..". Når vi ser Tanjas tegninger af små nissehuer og fine julestjerner, så vil vi på samme måde udbryde "Nej, hvor er de flotte" og når Sidsel stolt viser sin nyfangne fisk frem, så vil vi naturligt sige "Nej, hvor er den flot" og rose hende til skyerne.

Men roser har torne og selvom vi gør det i bedste mening, af kærlighed og begejstring, så er det ikke nødvendigvis det bedste. Ros giver nemlig ikke glæde ved at være til, det giver ikke følelsen af at have værdi, at være noget særligt fordi jeg er mig og det er det børn har brug for - de skal føle at de er noget særligt, i kraft af den person de er, at de er en vigtig del af fællesskabet, en vigtig del af at være i familien. Resultatet er selvværd - glade børn med højt selvværd.

Da jeg modtog bogen Glade børn med højt selvværd - en forældreguide var mine forventninger høje og bogen lever tilfulde op til dette.

Den er let at gå til og beskriver på en fin og overskuelig måde forskellen på at give sit barn selvtillid og give sit barn selvværd. En rigtig fin bog, der fortjener 5 bismervægte.

Køb bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide" her

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce