Brev:
Autisme? - 18 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig, da jeg bekymrer mig om, om min datter har autisme. Der følger hermed en beskrivelse af hende, så du kan danne dig et indtryk.
Min datter er 18 måneder. Hun har haft ondt i ørene det meste af sit liv, og har dræn i begge ører. Dog har hun haft kraftig mellemøresbetændelse og været på penicillin på trods af dræn. Der er dog snart en måned siden, hun sidst har været ramt. Ellers har hun gennemsnitlig haft mellemøresbetændelse en gang i måneden de sidste næsten 10 måneder.
Min datter en glad og social pige. Sover og spiser fint. Hun trives med lange dage i vuggestuen, og opsøger ofte de store børn, når de fx leger vild pudekamp. Her hviner hun af fryd og forsøger at kaste puderne. Hun er i det hele taget med der, hvor “det sker” og kan godt lide, når det er lidt vildt. Hun elsker at være til familiearrangementer med mange mennesker. Så er hun over det hele og tydeligt i trivsel. Hun er ikke genert men meget nysgerrig.
Hun siger endnu ikke ord, men er ofte meget snakkende.
Derudover er hun også god til at lege selv. Hun kan sidde længe og stable klodser, bygge lego eller se fjernsyn. Da jeg er alene med hende, har jeg måske en tendens til at udnytte fjernsynet meget, imens jeg laver mad og ordner ting. Hun har også ofte fået lov til at se fjernsyn, når vi spiser. Jeg vil gerne være ærlig og fortælle, at jeg ...
... har brugt fjernsynet meget.
Hun opsøger ofte knus. Dette særligt i forbindelse med en sjov leg. Hun er også begyndt at kramme de bamser, vi leger med og putte dyne på dukker (efter jeg har vist hvordan).
Sagen er den, at vuggestuen nu har lagt mærke til at - sideløbende med, at hun er en pige med gang i, der gerne vil være der, hvor “det sker - er hun ofte er svær at komme i kontakt med. Hun reagerer ofte ikke, når de henvender sig til hende. Hun opsøger mest selv, hvis det er en leg, hun er interesseret i. Altså virker hun meget selektiv med, hvad der får hendes opmærksomhed.
Herhjemme oplever jeg også, at hun kan virke dagdrømmende og være svær at få kontakt med, når hun fx leger. Det er ikke ofte, vi har længe øjenkontakt. Dog har vi øjenkontakt, når vi tumler, gynger, synger, tæller fingre, bader, når hun vil dele sin mad med mig og når vi fjoller på puslebord. Det er dog som om, hun er selektiv med den. Hun reagerer ofte heller ikke på sit navn. Dette nærmest kun, hvis jeg gemmer mig og kalder på hende eller hvis det er efterfulgt af fx “vil du have en smoothie?”
Jeg synes, min pige har to sider, som stikker i to forskellige retninger, som fylder lige meget: den opsøgende, grinende og sociale og den dagdrømmende, der kan være svær at få kontakt med og ofte ikke reagerer.
Synes du, det lyder som autisme?
De bedste hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.