Svar: Bedsteforældre - 16 mdr.

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - det går lige i hjertet, når du fortæller, hvordan din mor reagerer, og hvor er det bare en svær situation...

Der er ingen tvivl om, at du er opdraget meget anderledes, end du selv ønsker at opdrage din datter. Og der er heller ingen tvivl om, at din mor gerne vil passe hende og gerne vil være en del af hendes og jeres liv.. men hun bryder sig ikke om at blive kritiseret, hvilket man jo til en vis grad godt kan sætte sig ind i...

Som jeg læser dit brev, så handler jeres udfordringer om, at I har rigtig svært ved at kommunikere sammen. Din mor oplever, at du kritiserer hende, du oplever, at hun ikke hører efter og affærdiger dig med et ja, ja, jeg ved det godt...

Du skal for det første gøre op med dig selv, hvorvidt du ønsker, at din mor skal passe jeres datter den dag, hvor lillebror kommer til verden, og du skal også gøre op med dig selv, hvor lang tid du ønsker, at hun skal passe jeres datter - er det på selve dagen, er det til dagen efter, er det flere dage i træk...

Du skal have tillid til, at din mor kan finde ud af at passe hende og være helt tryg ved at mormor gør, som mormor mener er bedst. Du skriver, at du tydeligt mærker, at hun er vild med sit barnebarn og kun vil hende det godt - og det er jo meget vigtigt. Også selvom I måske har lidt forskellig mening om, hvad der er godt eller pædagogisk rigtigt. Når det så er sagt, så er det naturligvis vigtigt, at I kan tale om tingene - og herunder måske også tale om, at der kan være forskellige måder at gøre ting på... Og i en sådan snak, så er det utrolig vigtigt, at du overvejer dine ord.

Når din mor reagerer meget voldsomt på sætninger som "jeg tror, at vi har forskelligt menneskesyn" eller "jeg synes det er vigtigt, at hun ser mor og far, når hun har sovet", så ligger der en skjult kritik af din mor i dette - eller det vil din mor opleve, at der gør. Din mor vil meget hurtigt opfatte dine udtalelser som at hun ikke er et godt menneske, at hun som person ikke er god nok, og at de valg hun træffer (f.eks. når hun siger "Nej nej, hun må ikke se dig, så begynder hun bare at græde") ikke er gode valg for jeres datter - og at de valg hun træffer er forkerte, at hun er forkert, ikke god nok. Ingen bryder sig om at føle sig forkerte. Det er meget sårende og meget hårdt for din mor - for hun er jo mor ligesom dig og vil jo - som du også skriver - det bedste for sin datterdatter...

Jeg tror, at din mor har brug for at høre, hvorfor du synes det er vigtigt, at hun er en del af jeres liv, og hvorfor du har valgt lige præcis hende til at tage sig af jeres datter den dag, hvor du skal have kejsersnit. Hun har brug for at høre, at du sætter pris på hende, og hvad du sætter pris på.. måske kan du nævne nogle ting fra din barndom, som har været vigtige for dig. Måske har du haft et nært forhold til din mormor og kan give udtryk for, at du ønsker det samme for din datter....

Følelsen af ikke at være god nok, at føle sig forkert kender du højst sandsynligt fra dig selv. Den følelse, har du ofte haft som barn, når du har fået en lussing, er blevet kaldt dumme tøs, kludderhoved, sendt i seng uden mad osv. osv. Og du ønsker naturligt noget andet for din datter, hvilket er rigtig godt! Ingen tvivl om, at du har de helt rigtige intentioner, og du gør det rigtig godt! Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er en rigtig god mor! Jeg tænker dog ikke, at du får noget ud af, at tale med din mor om, hvordan man gør tingene anderledes i dag, er blevet klogere i dag, ved bedre i dag - for det vil kun gøre, at hun ...

---

---

... igen føler sig forkert og ikke som en god nok mor (eller mormor), og det vil ikke hjælpe nogen af jer...

Jeg tænker at du måske skal overveje, hvad der er vigtigst for dig - når din datter skal passes, så du kan være tryg ved situationen og koncentrere dig om, at lillebror kommer til verden. Måske har du 3 ting, som vil være særligt vigtige for dig. Det kunne f.eks. være:

1. Det er vigtigt for mig, at vi siger ordentligt farvel til hinanden
2. Det er vigtigt for mig, at vores datter ser os, så hurtigt som muligt efter lillebrors fødsel, så hun ser ham, og ved hvor vi er.
3. Det er vigtigt for mig, at jeg ved, at hun sover godt, og derfor vil jeg gerne have, at du sender mig en sms, når hun er faldet i søvn...

eller lignende... 3 præcise ting, som du har brug for at indgå en aftale omkring - og de andre ting, som også fylder hos dig - hvordan mormor taler til jeres datter, stopper hende i at hoppe i sofaen, rømmer sig og ser vred ud osv. måske ikke skal nævnes... I hvert fald ikke lige nu, hvis du ønsker, at I skal være gode venner, og du reelt gerne vil have et godt forhold mellem jer...

---

---

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du i kommunikationen med din mor, forsøger at huske på, at hvis du gerne vil have hende til at ændre adfærd, ændre på ting hun siger eller gør, så vil hun naturligt altid opfatte dette meget ubehageligt. Du vil sjældent/aldrig opleve, at hun svarer med et "tak fordi du fortæller mig det, det vil jeg lave om på med det samme".. sådan fungerer det desværre ikke.

Når du kommunikerer, så er det vigtigt, at du forsøger at "blive på din egen bane". Det vil sige, at du skal sætte ord på, hvad problemet handler om for dig, altså hvad du føler og tænker eller ønsker - f.eks. de 3 sætninger jeg nævner - og til sidst kan du så spørge din mor, hvad hun tænker om det. At du netop spørger ind til, hvad din mor tænker og føler, hvad hun har brug for eller kunne tænke sig - det giver et godt udgangspunkt for at kunne nå til en fælles enighed. Og helt grundlæggende, så er I jo enige om, at I skal have det godt, og at din datter skal have det godt... Når der opstår konflikter mellem dig og din mor, så er det fordi I har forskellige behov og disse behov støder sammen - og her er det vigtigt, at I begge lytter til hinanden.

Der er rigtig mange ting, som spiller ind på jeres konflikter nu - jeres baggrundshistorie, måden du er vokset op på, opdraget på. Måden du og din mor er kommet igennem barndomsårene, dine teenageår osv. og det faktum, at du nu selv er blevet mor. Man taler om, at der findes forskellige former for konfliktadfærd - f.eks. flugt, som er det din mor gør, når hun siger ja, ja og går sin vej... man kan også have en angribende adfærd i forbindelse med konflikter - f.eks. når din mor begynder at hæve stemmen og skælder dig ud.. og på samme måde, kan du også have nogle mere eller mindre hensigtmæssige reaktioner, når I har konflikter. Generelt siger man, at man i konflikter ikke kan ændre på modparten, men du kan gøre mange ting selv, som kan påvirke den anden og konflikterne derved blive mindre.

Som jeg startede mit brev med at skrive, så gør det ondt i hjertet, når du fortæller om jeres situation. Hvor er det bare svært og ulykkeligt, at mor og mormor skal have konflikter som dette... Der er skrevet flere bøger om konflikter, konfliktmægling, konflikthåndtering osv. og måske kan du finde inspiration i nogle af disse.. Jeg håber, at du også kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og stort knus med på vejen :) Også held og lykke med den forestående fødsel af lillebror :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---